Kald os blot skeptiske, men vi vil vædde på, at du ikke vidste, at der er 7,7,8,8,-tetracyanoquinodimetan i din PC. Det er ikke nær så velkendt som silicium, men moderne bundkort ville slet ikke være så driftssikre, som de er uden dette stof.
Det er blot toppen af isbjerget. – PC'er bliver lavet af en række sære materialer, hvoraf mange er ekstremt kostbare og vanskelige at udvinde eller ekstrahere. Sandsynligvis kan du ikke beskrive egenskaberne hos neodymium, ruthenium og gallium, men de spiller alle tre en vigtig rolle, når det gælder om at få din PC til at køre.
Her tager vi en rundtur i PC'en, komponent for komponent. Vi dykker ned i de forbløffende stoffer, der bliver brugt ved dens fremstilling. Vi skal se nogle af deres enestående egenskaber og grunden til, at de bliver brugt, men vi skal også undersøge selve materialerne for at se, hvordan de ser ud, og hvor de kommer fra.
Vi spekulerer på, hvad der sker, når leverancerne af de sjældne stoffer svinder ind, undersøger, om disse kemikalier udgør en sundhedsfare, og afslører lidet kendte og fascinerende fakta om disse mystiske materialer.
Naturligvis gør denne viden dig ikke bedre til at forbedre din PC eller vælge den næste opgradering, men du vil være rustet, når du i en quiz bliver spurgt, hvilken forbindelse der er mellem tantal og niobium.
Læs også:
De 10 mest indflydelsesrige computere
Siliciumchips
Godt: Siliciumchips – og her kan vi inddrage processor, hukommelse, GPU og southbridge-chippen – er lavet af silicium, ikke? Bevares, silicium er afgørende vigtig, men en chip, der udelukkende bestod af silicium, ville ikke have en chance for at fungere.
Når man ser på et stykke silicium, skulle man tro, at det var et metal, men hvis man taber det, går det sandsynligvis i mange stykker, og det forventer man ikke af metal. Silicium har egenskaber, der forbinder metaller og ikke-metaller, og det tilhører en lille gruppe af kemiske grundstoffer, der kaldes metalloider eller halvmetaller.
Halvmetallisk passer også godt på siliciums elektriske egenskaber – det kan lede elektricitet, men ikke særlig godt. Hvis man imidlertid doterer silicium – det vil sige, at man tilfører en lille mængde af et andet stof – kan man forbedre ledeevnen kolossalt. Det er nøglen til transistorens funktion, og den er den grundlæggende byggesten i alle elektroniske kredsløb.