Dell XPS 12
Dell XPS 12 er en af de nye hybridcomputere.

Windows 8 skaber helt nye hybridcomputere

25. okt 2012
- af Aksel Brinck - Datatid

De store producenter varmer op under Windows 8 med en hel hær af nye hybridcomputere, som udnytter, at styresystemet er skabt til touchstyring – en blanding af tablets og traditionelle notebooks.

Hybridcomputer, 2-i-1, tabletcomputer med tastatur – kald dem, hvad du vil. Nu kommer der en hel bølge af nye bærbare, som kan betjenes med tryk direkte på skærmen, samtidig med at du bruger tastatur. Baggrunden for den nye computertype er, at Windows 8 har fuld understøttelse af touchstyring.

Nogle af de viste modeller har aftagelig skærm, andre lader skærmen glide til side som på en ældre mobiltelefontype, mens der også er regulære tablets med indbygget tastatur.

Læs også: Windows 8: Den endelige dom

Priserne er endnu ikke fastlagt, men forvent, at de vil variere lige så meget, som vi i dag ser på markedet for bærbare PC'er, dvs. fra 3.000 kroner og opefter.

Tablet i forklædning - Acer Iconia W510
Acers Iconia W510 er ret beset en tabletcomputer, men den har indbygget dock med tastatur, som tillader, at skærmen kan drejes i mange retninger og helt op til 295 grader.

Selve tabletdelen har ud over USB og Micro HDMI (der giver tilslutning til ekstern skærm, for eksempel TV) også plads til SIM-kort og microSD-kort, så du kan udvide hukommelsen.

Skærmen er på 10,1", og batteritiden er på 8 timer uden dock – hele 18 timer med.

Ekstra stærkt glas - Dell XPS Duo 12
Ultrabook og tablet med en HD-skærm af Corning Gorilla-typen, som er ekstra stærk. Perfekt, når du skal have den med rundt.

Resten af computeren er lavet af aluminium og karbon, så du får en både let og stærk enhed. Skærmen er, som navnet antyder på 12". Computeren leveres naturligvis med Windows 8 og understøtter funktionerne herfra.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.