Det tyske magasin Mobilegeek har postet et foto, der angiveligt skulle være fra indkøbssystemet hos den tyske elektronikkæde Media Markt.
Hvis det foto er ægte, så afslører det, at iPad Mini kommer i mange modeller, til priser hvor de fleste kan være med.
Den billigste iPad Mini kommer, ifølge de tyske oplysninger, til at koste 249 euro. Omregnet er det ca. 1860 kroner. Det er en WiFi-model med 8 GB flashram.
Den lækkede prisoversigt viser også, at Apple fortsætter med farverne sort og hvid, og at der også kommer udgaver til mobildata.