Adobe Creative Suite 5 Master Collection

26. aug 2010
- af Teddy - iTrends.dk

Det er svært at få hænderne ned igen, efter man har leget med de mange nye funktioner, der er kommet her i CS5 Master Collection.

Så landede Adobe CS5 endelig på vores redaktion, og det er den helt store pakke, som vi skal kigge på. En pakke som faktisk kun er tiltænkt dem, som virkelig går op i grafisk arbejde og bare vil have det hele, eller firmaer da der simpelthen er alt hvad hjertet kan begære af programmer til at udarbejde professionelt arbejde og i en arbejdsgang, som er ganske nem.

Så det bliver spændende at kigge de nye funktioner efter og se, hvad de kan præstere, for vi går ikke i dybden med pakken og har heller ikke samtlige nyheder med, for så vil vi ende med en artikel, der er længere end en køkkenrulle, for jeg har tidligere kigget på Adobe CS4 Master Suiten og ved, at det blev en meget meget meget lang artikel, så for at gøre det mere overskueligt denne gang, så laver vi en artikel menu.

Der er programmer som gør det muligt at lave flotte grafiske præsentationer, kode hele websites samt at lave professionelle film og lydredigering.

Denne gang er der nok igen størst fokus på hvad Photoshop tilbyder af nye features, og vi er også selv spændte, selv om vi var med inde ved lanceringen tidligere på året. Men et er at se det og et andet er at prøve det selv. Det er heller ikke mere end et år siden, at vi så CS4 komme på gaden, som blev spækket med nye features, så det er utroligt, at der igen kan være så mange nye i CS5, men det er der, og vi springer ud i det og har fundet nogle videoer fra Adobe TV, så man kan se de forskellige programmer i aktion, dog var det ikke muligt at finde til alle programmerne desværre, men man kan sikkert finde dem på YouTube hvis man forsøger. Vi ved ihvertifald, at der ligger rigtig mange, hvor der vises de mange nye funktioner og hvordan man bruger dem.

Bridge
Vi ligger ud med at kigge nærmere på hele grundstammen i Adobe Master Suiten,  Adobe Bridge, som gør at man kan organisere, gennemse, og finde de elementer som man skal bruge for at oprette indhold til tryk, web, DVD, video og mobile enheder.

Adobe Bridge giver nem og let adgang til dine filer, hvad enten det er Adobe formater eller ej. Man kan trække elementer direkte fra Bridge og over til det Adobe program, som man arbejder i. PreView elementer, tilføj eller ret metadata for en mere nem og overskuelig organisering og søgning.

Bridges brugerflade er, som vi kender den, og der er ikke sket de helt store forandringer her. Hvad er så noget af det nye i Adobe Bridge her i CS5?

Det nye er, at der er kommet en såkaldt minibridge, som åbnes direkte i enten Photoshop, InDesign eller InCopy, og det gør arbejdet lang hurtigere, da man ikke skal skifte program for at finde det element, som man skal bruge nu og her. Det er nemt at tilgå, da det ligger fremme som en lille folder ved siden af farve styringen.

Det kommunikerer med Adobe Bridge, så den organisering, man har i selve Bridge, er også den, som man vil have her, og man kan både se thumbnails af billeder og film.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.