Opråb til alle milliardærer. To af verdens rigeste mænd, Microsoft-mangemilliardær Bill Gates og superinvestoren Warren Buffet, vil have andre hysterisk rige personer til at følge deres eksempel og give deres formue væk.
De to venner - der er de to rigeste mennesker i USA - opfordrer alle rigmænd til at donere mindst halvdelen af deres formue til velgørenhed.
Bill Gates afsluttede i 2008 sin gradvise tilbagetrækning som topchef i Microsoft for at hellige sig arbejdet med sin og hustruen Melindas velgørende fond, The Bill And Melinda Gates Foundation.
Denne fond har i mange år været blandt verdens største velgørende fonde.
Målet er at give langt det meste af Bill Gates enorme formue væk. Han har tidligere sagt, at hans og Melindas børn hver skal arve 10 millioner dollar - nok til at sikre et godt liv, hvis de behandles ansvarligt, lidt nok til at solde væk hurtigt, hvis de behandles uansvarligt.
Resten skal gives væk.