Vi har denne gang fået fornøjelsen af at kigge på et af Corsairs USB artikler, nemlig deres Padlock 2. Den byder på lidt mere end man forstiller sig ved første øjekast. Vores første tanke om dette produkt var, at det var noget fancy pancy med knapper foran, som egentligt ikke havde det store på sig. Men må erkende, at vi blev virkelig overrasket på den gode måde. Den udstråler kvalitet og anvendelighed uden at være for prangende.
Vi skal se om Padlocken kan leve op til resten af sin famile (Corsair Flash Voyager) med hensyn til holdbarhed, og hvad den kan klare at blive udsat for i dagligdagen. Vi kigger også på, hvor sikker Padlock 2 er i forhold til at blive hacket.
Datasikkerhed er noget mange har taget for givet, men når først folk har mistet data een gang, så lærer de hurtigt hvorfor backup og sikkerhed er så vigtig. Men een gang er een gang for meget. Hvis man har dokumenter andre ikke må se eller få fingrene i, så skal man ikke gemme det på en USB disk, der IKKE er krypteret, da man SÅ let kan tabe den, eller få den stjålet.
Indhold
Vi skal nu til at se på, hvad der gemmer sig i pakken. Ved første øjekast på dette produkt, frygter man al muligt besværligt software, der skal installeres for at kunne bruge den, og en hulens masse ledninger og manualer. Vi fik pakken i hånden, og frygtede straks at skulle have fat i saks, skærebrænder og vinkelsliber for at få produktet ud af sin skal.
Heldigvis har Corsair været så smarte at tænke på forbrugeren, der skal åbne pakken, så vi kunne nøjes med en lille kniv til at åbne pakken. Pakken er stadigvæk forsvarligt pakket ind, til at tage imod stød, støv og hvad den ellers kan blive udsat for på sin rejse. Man kan også vide sig sikker på, at pakken aldrig har været åbnet og brugt af andre.
Med i pakken finder vi selve USB Padlocken, manualen, USB extender og en keychanger fra Corsair. Det er dejligt, når producenten tænker på brugen af produktet. Da det tit er nødvendigt med en lille forlænger enten pga. af pladsmangel eller bare komfort, så har Corsair tænkt på dette. Keychangeren er extra merchandise, som viser Corsairs overskud til at give lidt til forbrugeren.