En SSD har været øverst på ønskelisten hos mange, som drømmer om en hurtigere maskine. Men at bruge de hurtige, flash-baserede drev til store datamængder har været for dyrt for de fleste.
Nu mener harddiskproducenten Western Digital at have produceret et storage-system med harddiske, der er hurtigere end en SSD målt i skrive- og læsetider, skriver Infoworld.com.
My Book Velociraptor Duo indeholder to diske på hver én terabyte, som begge kører med 10.000 omdrejninger i minuttet. Kombineret med to Thunderbolt-forbindelser giver det en læsehastighed på 400 megabyte i sekundet og skrivning med 380 megabyte i sekundet.
Lavere søgetid med SSD
Det er på niveau med SSD'er - der så også har markant lavere søgetider - men Velociraptor Duo er som ekstern storage heller ikke tænkt som systemdisk.