Anmeldelse

Intel Core i7 I7-870 8 MB

8. sep 2009
- af Mads321 - Hardwaretest

Det skal blive overordentligt spændende at se, hvad Intel har brugt de seneste 10 måneder til.

Intel har i nogen tid efterhånden trådt lidt vande med deres X58 chipsæt og core i7 900-serie processorer. Grunden hertil skal ikke findes i ydelsen som denne platform leverer, men snarere i prisen ift. langt de flestes behov. Specielt har AMD spist andele af markedet når det kommer til gedigne gaming-computere, for det skulle vise sig at de mange kræfter i Core i7 900-serien med trippelchannel RAM, måske slet ikke var gearet og optimeret til den slags opgaver. Ikke at Core i7 900-serien ikke er lynende hurtig, for det er den, men mange så bare ikke fordelen ved Core i7 900-serien til deres reelle behov - så hvorfor skulle man skifte?

Siden x86 processor-arkitekturen så dagens lys, og dermed også PC'en som vi kender den, har der stort set altid været spil og applikationer, som rent ydelsesmæssigt ville køre bedre, hvis bare man havde en hurtigere processor. Sådan er det også stadigvæk idag, men der er alligevel begyndt at ske en sælsom forandring. Polerne er simpelthen ved at skifte plads, forstået på den måde, at vi begynder at se applikationer og spil, der ikke umiddelbart har nogen mærkbar effekt af at blive kørt på en hurtigere processor.

Og det er præcis den effekt der har påvirket X58 og Core i7 900-serien, for for første gang har den hurtigste platform, ikke været den som alle har "måttet skifte til", for at kunne afvikle spil og programmer mere flydende. Det har reelt set gjort X58 og Core i7 900-serien til noget af et luksus produkt, og nogen mente ligefrem at platformen bedst egnede sig til servere, fordi kun her, og ikke hos en enkelt forbruger, ville de mange kræfter komme til sin ret.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.