Netflix logo
Så kommer streaming-tjenesten Netflix endelig til Danmark.

Netflix bekræfter dansk indtog

15. aug 2012
- af Lars Ladingkær - Recordere.dk

Danmark er blandt de første lande i Europa, der får mulighed for at streame TV-serier og film fra Netflix.

Rygterne var løbet forud, men nu bekræfter Netflix selv.

Netflix har i dag annonceret, at man vil tilbyde streaming af TV-serier og film til en lav månedlig pris i Danmark, Norge, Sverige og Finland inden udgangen af 2012.

Ved lanceringen kan brugere i Danmark abonnere på Netflix og med det samme se en lang række lokale og internationale TV-serier og film – mange i HD-kvalitet og med Dolby Digital Plus-surround-lyd.

Abonnementsbaseret film-streaming
Netflix fortæller, at de har revolutioneret måden at se underholdning på ved at give folk mulighed for at vælge, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvor de vil se det.

For en lav månedlig pris tilbyder Netflix et bredt udvalg af TV-serier og film, som kan ses på en lang række enheder, der er tilsluttet internettet. Disse enheder inkluderer PC, Mac, Smart TV, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, smartphones og tablets.

Netflix, som er verdens førende abonnementsbaserede internettjeneste for TV-serier og film, har streamet til millioner af medlemmer i USA siden 2007.

 

Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.