Windows Server 2012

De 10 vigtigste funktioner i Windows Server 2012

23. aug 2012
- af Jonathan Hassell og Thomas Bøndergaard - Computerworld

Få her en gennemgang af de 10 vigtigste forbedringer i den nye version af Microsofts server-styresystem.

Lanceringen af Windows Server 2012 er lige om hjørnet; OEM'erne har allerede modtaget det nye server-styresystem, som kommer i handlen til september.

Hvis du har fulgt med i beta- og release preview-stadierne, så er du nok ivrig efter at finde ud af, hvilke funktioner der er kommet med i den endelige udgave.

Her får du en kort gennemgang af 10 funktioner, der er blandt de væsentligste forbedringer i den seneste version af Microsofts server-styresystem.

1. Ny Server Manager: Opret og administrer server-grupper
En af fordelene ved den nye Server Manager er muligheden for at oprette server-grupper, der er samlinger af servere, der allerede eksisterer i dit netværk, og som kan administreres via denne nye grænseflade.

Oprettelse af server-grupper gør det muligt at håndtere opgaver på tværs af servere med fælles egenskaber. Man kan for eksempel have en server-gruppe bestående af alle servere, der kører IIS, eller en gruppe bestående af alle databaseservere og så videre.

Det er til stor hjælp i organisationer, der ikke anvender dedikeret software til serverovervågning.

2. Lettere at vælge udgave eller SKU
Kernen i styresystemet er nu den samme på tværs af udgaverne, og om man vælger Standard- eller Datacenter-udgaven, afhænger af, om man kan nøjes med at kunne køre op til to virtuelle maskiner som gæster eller om man har brug for et ubegrænset antal gæste-virtualiseringer.

Og så er der ingen Enterprise-udgave til at forvirre billedet. Det er til alles fordel.

 

Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.