Intel StudyBook

Intel udvikler billig tavlecomputer

12. apr 2012
- af Karim Pedersen - CRN.dk

Den nye Intel StudyBook skal koste mindre end 200 dollar.

Intel har annonceret en ny tavlecomputer med 7-tommers skærm til skolebrug, StudyBook, som bruger firmaets egen Atom-processor. Prisen skulle ligge på mindre end 200 dollar, skriver Wall Street Journal.

Men ligesom med ultrabook-platformen er det ikke Intel selv, der kan fremstille de færdige computere. Intel har kun udviklet designet og specifikationerne, som andre hardware-firmaer så kan basere deres modeller på.

De nye StudyBooks kan både køre med Windows 7 og Android. Lagerpladsen går fra 32 til 128 GB, mens arbejdshukommelsen er begrænset til 1 GB. Der er USB 2.0 porte, HDMI, et 2-megapixel-kamera på bagsiden og en indstikplads til SD-kort.

Intel StudyBook 

Intel har lagt vægt på, at den nye tablet skulle være "børnesikker". Den kan klare et fald fra 70 centimeter og alle porte og stik er gemt bag isolering, der skal beskytte mod vand, sand og snavs.