Wii U kommer i både en sort og en hvid udgave

Wii U: Hvor mange hestekræfter har den egentlig?

10. sep 2012
- af Wesley Yin-Poole - Eurogamer.dk

Og hvor ligeglade er udviklerne?

Det er et spørgsmål, der virkelig tænder fanboys af: Hvor mange hestekræfter har Wii U'en egentlig? Er den mindre mægtig end PS3 og Xbox 360? Kan den matche dem? Eller er den ligefrem hurtigere? Og hvordan vil den føles, når næste konsolgeneration dukker op? Hvilken kvalitet kan vi forvente fra Wii U-spillene?

At svare entydigt på det spørgsmål er umuligt, når selve idéen om konsolydeevne er så abstrakt, som den er. Kan man overhovedet sammenligne statistik, og hvad betyder det, hvis udviklerne ikke kan udnytte kræfterne fuldt ud?

Men vi vil have svar. Meget af det, der har fået os til at elske computerspil, er, hvorfor de ser så godt eller skidt ud. Fremskridt indenfor grafik er det, der har gjort spilindustrien relevant for både hardcore og mere almindelige fans. Grafik betyder rigtig meget.

Regnekraften i Wii U har været et mysterium, siden konsollen blev annonceret. Udviklerne arbejder i øjeblikket på de titler, der skal lanceres sammen med konsollen, men de er bundet af strenge aftaler om ikke at løfte sløret for mulighederne. Men vi nærmer os efterhånden lanceringsdatoen, og informationen strømmer ud. Eurogamer har snakket med forskellige kilder om det indre i Wii U, og vi har fået en del hints.

 

Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.