Lenovo ThinkPad X1 Carbon
Lækker - og let - ultrabook i kulfiber fra Lenovo.

Nu kommer Lenovos kulfiber-ultrabook

23. aug 2012
- af Rasmus Elm Rasmussen - Alt om DATA

Lenovo X1 Carbon er den letteste 14-tommers ultrabook i verden og har knivskarp skærm, HD-kamera, stereomikrofoner og fås med 3G.

Lenovo X1 Carbon blev præsenteret allerede i maj, men først nu sender Lenovo den i butikkerne.

Det betyder, at du vil kunne få fingrene i den fra næste uge, og er det en tynd og let bærbar med god ydelse, du har gået og manglet, er der god grund til at overveje en tur til din lokale computerforretning.

Her er nemlig tale om markedets letteste bærbar i 14"-klassen. Vægten er blot lidt over 1 kilo, men takket være en konstruktion i kulfiber er ThinkPad X1 samtidig en solid sag, der tåler lidt af hvert.

Værd at fremhæve er også den indbyggede 3G-forbindelse, som gør det muligt at springe på det mobile bredbånd uden eksternt modem.

Der er også Lenovo RapidCharge, som lader batteriet næsten helt op på 30 minutter samt bagbelyst keyboard, multi-gestur-touchpad i glas, superklar skærm, HD-kamera med ansigtsgenkendelse, to mikrofoner og Dolby Home Theatre-lydteknologi.

 


Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.