Som jeg tidligere har skrevet, er jeg stor fan af både Polaroid-brandet og Zink - den nye, blæk- og toner-fri måde at printe på. Derfor er jeg også ipso facto fan af OKSU: en fiks, lille printer, der bruger Zink-papir til at printe små billeder af ting du har fundet interessante - med den ekstra kicker, at der er et NFC-tag i papiret, der linker til noget, som du gerne vil have, det skal linke til!

Dit visitkort bliver pludselig fantastisk fedt (når iPhone 5 med NFC altså kommer...ja ja, slap af, Nokia og Android fanboiz): når potentielle kunder / forretningskontakter får dit visitkort, kan du bestemme, hvad der sker, når de aktiverer NFC-tag'en. Skal en browser på deres telefon / tablet åbne din hjemmeside, skal en video hvor du introducerer dig selv afspilles, skal et vCard de kan gemme på deres telefoner åbnes, eller noget helt fjerde? - du bestemmer! Kan det lægges på nettet, kan du pege NFC-tag'et imod det.
