Indledning
Producenten EVGA producerer grafikkort, bundkort, netkort med videre og er temmelig kendt inde for disse områder. Langt de fleste producenter af grafikkort i dag, laver både ATI og nVidia kort. Men her er EVGA en undtagelse. EVGA har nemlig valgt kun at holde sig til en producent, nemlig nVidia. Dette betyder at vi finder SLi certifikater på alle EVGA´s bundkort samt en masse andre spændende ting.
En anden speciel ting ved EVGA er deres 24/7 support linje, som kan supporte dig lige når du har behov for det. Garantien på EVGA´s produkter er også noget ud over det sædvanelige. Her er det nemlig tilladt at tage den originale kølerløsning af produktet uden at miste sin garanti.
Med alt dette sagt kan vi komme ind på, hvilket produkt det drejer sig om denne gang. Som du nok allerede har læst i overskriften skal vi kigge på et af de seneste high end grafikkort fra nVidia. Nemlig det almægtige GTX480. Der har været mange negative aspekter ved dette kort, men er det virkelig så slemt? Det vil vi tage et kig på, og se hvordan dette nye grafikkort performer ved siden af konkurrenterne fra ATI.
Indpakning
EVGA GTX480 kommer i en anonym sort kasse med sølvskrift. I bunden er der et stort EVGA logo, og oven for finder vi teksten GeForce GTX 480. I toppen er der en række af hoved specifikationerne plus en oplysning om at dette kort er udstyret med hele 1536 MB GDDR5 RAM.
Vender vi kassen 180 grader og tager et kig på bagsiden finder vi her en hel masse tekst på forskellige sprog. Der står om hvad kassen indeholder og de mest normale specifikationer.
Tilbehør
Til sådan et topkort kan man godt forvente, at der er en lille smule tilbehør med. Og dette er da også, hvad vi finder i kassen her. Der er følgende:
EVGA GTX480 grafikkort
HDMI kabel
2 stk. strømadapterer
DVI – VGA adapter
Manual
Driver/software CD
Installations guide
Gul seddel med vigtig information