Det ved at være en rum tid siden vi sidst kiggede på et foto-relateret produkt fra Toshiba, faktisk var det tilbage i maj måned, hvor vi havde Camileo S20 på tesbænken.
Denne gang er der også tale om et videokamera, men et lidt mere specielt et af slagsen, da det er både vandtæt ned til 2 meter, og dermed kan tåle både regn, sne og støv. Det er med andre ord et videokamera lavet specielt til ”action” brug, hvad enten det så er MTB, klatring, dykning eller lignende.
Men lad os straks gå lidt mere i dybden med Toshiba Camileo BW10 og finde ud af hvad det er for et produkt.
Hvad er der i kassen?
Toshiba Camileo BW10 leveres i lidt kedelig hvid æske, og i denne finder man naturligvis selve Toshiba Camileo BW10 videokameraet, en trykt manual, en lille pose til opbevaring, en håndledsrem, batteri og en CD med software (Camileo Uploader, Magix Video Deluxe 15 Plusd Trial Deluxe og en elektronisk manual)
Når man ser bort fra det manglende SD/SDHC/SDXC hukommelseskort, så er der hvad man skal bruge for at komme i gang, men skal dog have et SD/SDHC/SDXC hukommelseskort, for den interne hukommelse kan kun rumme få MB, og så skal man nøjes med at optage meget korte videoklip.
Design og betjening
Designet af Toshiba Camileo BW10 er ret simpelt, og meget ”råt”, men det er jo også bygget til at kunne modstå en masse påvirkninger, så et klejnt design med masser af lækre detaljer ville ikke helt passe til et sådan kamera til ”outdoor” folket.
En ting der overraskede mig positivt var den lave vægt, det vejer kun lige over 100 gram med batteri, og størrelsesmæssigt ligger det fint i hånden – det er hverken for stort eller småt, man har derimod et fornuftigt greb på det.