Asus PadFone 2

Asus smider en stærkere mobil i din tablet

22. okt 2012
- af Rasmus Elm Rasmussen - T3

PadFone 2 er Asus' nyeste bud på en smartphone, der kan forvandles til en tablet. Nu har den både kraftig quad core-processor, NFC, 4G og 13 megapixel kamera.

Det vakte en del opsigt, da Asus viste sin første PadPhone, som giver dig mulighed for at udvide din smartphone til en fuldblods tablet. Det gør man ved at klemme mobilen ned i en større skærm, der så også giver bonus-batterilevetid samt flere tilslutninger.

Det var et modigt forsøg, men vi havde nu næppe forestillet os at det blev den store salgssucces. Så at der nu dukker en ny PadPhone op er lettere overraskende.

Her er ikke blot tale om en overfladisk ”make-over”. Der er stort set optimeret på alt.

Helt i tråd med tidens tendens er skærmstørrelsen på mobilen således vokset til et 4,7" 1280 x 720 HD Super IPS+ display i Corning Fit Glass, mens tablet-skallen har bevaret sit velvoksne format på 10,1".

Muskelmassen, som er placeret i mobilen, er også pumpet gevaldigt. Processoren er vokset til en 1.5 GHz Qualcomm Snapdragon S4, og der er 2 GB RAM at gøre godt med.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Fed bærbar computer med USB 3.0, HDMI-udgang samt touchskærm monteret på et smart hængselbeslag, som kan vippes til forskellige positioner.