Windows Phone 8 mobiltelefoner

Nu kommer det store gennembrud for Windows Phone (måske)

24. sep 2012
- af Kim Stensdal - Computerworld

Langt om længe ser det ud til, at Windows Phone-projektet er klar til at gå seriøst ind i kampen mod Android og iOS.

I februar 2010 kunne en stolt Steve Ballmer for første gang annoncere Microsofts nye Windows Phone-platform.

"Vi mener, at det dominerende brugergrænseflade-design - skærme med ikoner, der kan styres og navigeres - er blevet en smule forældet," lød det blandt andet fra Microsoft, der med Windows Phone gik i en helt ny og anderledes retning end iOS fra Apple og Android fra Google.

Men selvom softwaregigantens Windows Phone fra fødslen af var tænkt som et opgør med det eksisterende, var det ikke i første opgang det, de mange millioner smartphone-elskende forbrugere efterspugte.

Rigtig mange købte Android-telefoner.
Rigtig mange købte iPhones.
Ikke ret mange købte smartphones med Windows Phone.

Sådan ser markedet ud i dag
Konkret er billedet ifølge den seneste opgørelse fra Gartner, at Microsoft har en global markedsandel på 2,7 procent med Windows Phone.

Til sammenligning ligger Android på 64,1 og iOS på 18,8 procent.

Det ekstremt konkurrenceprægede marked er blandt andet gået ud over stadig mere pressede Nokia, der er Microsofts største partner på Windows Phone-projektet.

Men analysefirmaer som IDC har vurderet, at Windows Phone i 2016 vil kunne være oppe på en markedsandel på 19,2 procent og dermed verdens næstmest populære smartphone-platform, kun overgået af Android.

Dette kan være vendepunktet
Skal det ske, så skal der til at ske noget.

Og det ser faktisk ud til, at der gør det nu med nye, lovende Windows Phones fra Nokia, Samsung og senest HTC.

Det er produkter, der hardwaremæssigt matcher iPhonen og Android-produkterne, og samtidig er Microsoft nye Windows Phone 8 i højere grad end tidligere en software-platform, der matcher Android og iOS.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Fed bærbar computer med USB 3.0, HDMI-udgang samt touchskærm monteret på et smart hængselbeslag, som kan vippes til forskellige positioner.