Eye-Fi Connect X2

25. nov 2010
- af The Geek - iTrends.dk

Eye-Fi hukommelseskortet har indbygget Wi-Fi og med høj fleksibilitet og geniale features samt en god pris, kan vi ikke andet end at kåre det til årets gadget og produkt.

Der findes ikke mange hjem i dag, der ikke har et eller flere digitale kamera i hjemmet, og de fleste bruger efterhånden den mest udbredte SD kort serie. De fleste kender så også den kamp, der kan være med at overføre billederne fra kortet til computeren, hvor det typisk foregår via kabel fra kamera i USB porten eller kortet, der tages helt ud af kamera og tilsluttes en kortlæser i computeren.

Der er ingen “problemer” med de 2 løsninger, men det er bare ikke så nemt, som det faktisk er at tage billederne i dag. Løsningen er dog dukket frem i det fjerne, som vi skrev om i nyhederne for nogle uger siden med firmaet Eye-Fi, der nærmest har formået det umulige, nemlig at kombinere SD kortets praktiske funktionalitet med den klassiske Wi-Fi teknologi, og så står vi pludselig overfor et unikt produkt til et gigantisk marked.

Eye-Fi produkterne er i korte træk et klassisk SD kort, der er blevet udstyret med trådløst netkort, så det kan kommunikere direkte med netværktet i hjemmet og derfor også direkte med din PC, hvis den er i forbindelse med dette netværk.

Vi skal se på deres Connect X2 løsning, der bygger omkring 4 GB kapacitet og Wi-Fi teknologi, men der findes faktisk 4 forskellige kort, hvor der er fokus på forskellige faktorer. Connect X2 er det mindste kort i serien, men henvender sig praktisk til langt de fleste amatører og normale mennesker, mens de større udgaver har features og muligheder, der praktisk henvender sig til det mere professionelle publikum, men så er prisen også helt anderledes.

Eye-Fi emballage

Dette er emballagen som Eye-Fi ankommer i, og der er intet specielt ved den overhovedet, dvs. den passer ind i alle butikker og kan let hænges i det nuværende sortiment. Emballagen signalerer tydeligt, hvad produktet tilbyder af vigtigste features, og det er det vigtigste. Det står endda på 3 forskellige sprog, så de fleste kan forstå, hvad det hele går ud på.

Det kan dog godt betale sig at kigge forbi www.eye.fi for at se mere omkring de 4 forskellige løsninger, da det fremstilles meget overskueligt, så man vælger den rigtige løsning med det samme. Fælles for alle Eye-Fi kortene er dog, at de tilbyder mulighed for tilslutning med 802.11n netværket, og derfor skal man ikke have noget specielt trådløst netværk for at kunne anvende kortet.

 

Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.