Fremtiden er touchstyring, i hvert fald at dømme efter produkterne, der blev præsenteret på den netop afsluttede IFA-messe.
Ikke mindst Sony diskede op med en lang række touchstyrede produkter, heriblandt Vaio Tap 20, som er en type PC, vi ikke har set på markedet før.
En stationær tablet må være den bedste betegnelse, vi kan komme på, for der er tale om en touchbaseret alt-i-en-computer med et slankt og mobilt design, der gør det muligt at tage PC'en med rundt i boligen.
Læs også:
Sony-bærbar kan forvandles til en tablet
Det gør den mere fleksibel end den traditionelle stationære. Ud over at stille skærmen ret op og bruge den som en fuldt udstyret PC kan du lægge den fladt, når du vil spille, eller tilte den i en behagelig position, når du vil se film.
Der medfølger trådløs tastatur og mus, som er nemme at slutte til, når der er behov for det.
Den 20" store skærm giver knivskarpe billeder med en bred betragtningsvinkel, og med den hurtigt reagerende 10-punkts multitouch-funktionalitet kan hele familien spille samtidig.