Kouziros 21.5 tommer Android tablet
21,5 tommer og 5 kg - ikke en helt almindelig tablet.

Er det verdens største tablet?

12. jul 2012
- af Karim Pedersen - ComON.dk

Den japanske Android-tavlecomputer har en skærm på hele 21,5-tommer.

Hvis du synes, at skærmen i de nuværende tavlecomputere er alt for lille, så er der nu hjælp på vej fra Japan.

Firmaet Kouziro har udviklet en tablet, som må være verdens største. Eller måske er det ganske enkelt falsk varebetegnelse. Den nye "Android tablet" har et skærmpanel på hele 21,5 tommer og vejer fem kilo.

Så den egner sig ikke rigtig til at holde i hånden eller proppe i tasken som en almindelig tablet. 

De tekniske specifikationer er meget almindelige for en Android-tablet. Den har en OMAP dual-core processor fra Texas Instruments, 1 GB hukommelse, 8 GB Flash, webcam, Wi-Fi, HDMI og micro-USB.

Billedopløsningen på touch-skærmen er med 1.920 x 1.080 faktisk lavere end den nye iPad, som har 2.048 x 1.536 pixels på en 9,7 tommers skærm.

 

Produkt fokus

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Fed bærbar computer med USB 3.0, HDMI-udgang samt touchskærm monteret på et smart hængselbeslag, som kan vippes til forskellige positioner.