Samsung Exynos 5 chip
Samsung Exynos 5 chip'en bliver en potent sag.

Retina-opløsning og USB 3.0 i Samsungs næste mobiler

20. aug 2012
- af Rasmus Elm Rasmussen - Alt om DATA

Samsung har afsløret specifikationerne på sin næste processor. Den har kræfter i klasse med en bærbar samt opløsning højere end HD og lynhurtig forbindelse med USB 3.0.

Udviklingen er langtfra gået i stå, når det kommer til mobiler og tablets. Inden længe vil de tage endnu et stort teknologisk skridt fremad.

Det viser specifikationerne på Samsungs nye Exynos 5-processor, som vi kan forvente at møde i kommende mobiler og tablets fra producenten og formentlig også i enheder fra andre producenter.

Der er tale om en dobbeltkernet sag, hvilket umiddelbart kan virke som et skridt tilbage, da de fleste topmobiler i år er kommet med quad core-processor.

Men ser man nærmere på den nye chip, er det klart, at de to kerner og en kraftig grafikchip vil klare væsentligt mere end de Tegra 3-processorer, som lige nu er de herskende på markedet.

Den Arm-baserede chip har clockhastighed på 1,7 GHz mobil CPU, og Mali-T604-GPU'en understøtter både skærme med 2.560×1.600 pixels, 3D og DirectX 11.

 

Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.