Windows 8 Metro tile design

10 ting du skal vide om Windows 8

4. okt 2012
- af Natasja Broström - Datatid

Microsofts nyeste udgave af styresystemet Windows er lige på trapperne. Meget er anderledes, men Windows 8 byder også på et væld af nye muligheder.

1. Hvad er Windows 8?
Microsoft udsender med jævne mellemrum en ny version af Windows, og nu er det næsten ved at være tid igen: Windows 8 er efterfølgeren til Windows 7, og den nye version ser ud til at blive radikalt anderledes med nyt udseende og brugergrænseflade.

Det betyder tilvænning, når funktioner flyttes, og arbejdsgange ændres. Windows 8 vil opleves som det største spring i meget lang tid.

2. Hvad er nyt?
Microsoft har virkelig lagt vægt bag Metro, den brugergrænseflade, som du måske allerede har set på Windows-telefoner eller på den seneste opdatering af Xbox 360.

Metro består af et gitter med fliser og firkanter, som bruges til stort set hvad som helst. En flise kan være en genvej til et program, en widget, som viser de seneste børsnoteringer eller noget helt tredje. Metro bruges primært som erstatning for startmenuen.

Læs også: Den komplette guide til Windows 8

3. Hvorfor er der ikke en startmenu?
Vi har været vant til startmenuen i 17 år siden udgivelsen af Windows 95, men nu er den væk. Faktisk er der heller ikke brug for den længere, for den er afløst af Metro på en god og grundig måde. Du finder nemt og hurtigt alle dine programmer med den nye brugergrænseflade.

Nu er det slut med at rode rundt nederst til venstre og klikke sig gennem mapper med obskure navne for at finde nogle drilske applikationer. Du svirper bare gennem Metro-siderne, eller du skriver navnet på det, du leder efter.

Med den indbyggede søgefunktion vil det, du søger, poppe op med det samme. Windows 8 skal ud over bærbare og stationære PC'er også fungere på tabletcomputere og berøringsfølsomme skærme. Startmenuen er ærlig talt noget besværlig at navigere i dybden med, når du bruger fingrene, så Metro er et fornuftigt alternativ.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.