Apple AirPort Extreme Base Station

4. okt 2010
- af Peter Hyldahl - Datatid

Usædvanlig lækker trådløs router, men også til en noget høj pris.

Noget så sjældent som en trådløs router, der kan stå fremme på reolen. Yes – hvem andre end Apple skulle komme med det?

Apple Airport Extreme har været på markedet i noget tid, men kan køre n-standarden og har desuden USB-indgang, så du kan tilslutte printer eller for eksempel en USB-harddisk.

Opsætningen er meget enkel – også når du bruger Windows. Enheden har ingen ekstern antenne, men i praksis havde vi ikke de store problemer med at få den til at køre optimalt over længere afstande.

Den har dog ikke den rækkevidde som dem med antenne – f.eks. kunne vi streame video over længere afstand via D-Links løsning.