Anmeldelse

HTC Tattoo

23. nov 2009
- af Magasinet Mobil

Sætter du Facebook, smart styresystem, mulighed for at lave sit helt eget cover samt masser af smæk for skilling højt, så er Android-mobilen HTC Tattoo i den grad lige noget for dig.

Først kom Magic, så Hero og nu Tattoo. Det skorter ikke på smarte navne fra HTC’s line-up af Android-mobiler, men det gør så heller ikke noget, når telefonerne nu også er smarte.

For det er de takket være det revolutionerende styresystem Android, der sammen med Apple iPhone har sat nye standarder for måden, vi bruger vores mobil på. Kender du allerede til Magic og Hero, så er der ikke mange overraskelser i Tattoo. Der er dog et par ganske rare.

Den ene er prisen. Hvor Magic og Hero kostede små 4.000 kroner fra ny, lander Tattoo på 2.500 kroner. Derfor tyder meget på, at man vil kunne finde den med abonnement til en rigtig, rigtig god pris. Og lad os bare slå det fast med det samme – en startpris på 2.500 kroner for en mobil som Tattoo er meget svært at overgå. Der er ganske enkelt tale om et brag af en mobil prisen taget i betragtning.

En drøm til Facebook
Som hardcore Facebook-bruger er Tattoo en drøm af en mobil. Man kan lave stort set alt det, man kan fra computeren og så lidt til. Når vennerne laver noget nyt på Facebook, får man besked om det direkte på skærmen. Man kan opdatere egen status, bladre i vennernes billedgallerier og sende billeder straks man har taget dem til ens Facebook-profil – alt sammen direkte fra telefonen.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.