Apple logo spotlight
Apples sejr kan vise sig at være en kort fornøjelse.

Apple vandt - men skød de sig selv i foden?

27. aug 2012
- af Emil Nygaard - Mobil.nu

Samsung er blevet dømt for at have brudt Apples patenter - få et overblik over hvad dommen betyder.

Den længe omtalte sag mellem Apple og Samsung blev afgjort henover weekenden, og afgørelsen faldt klart ud til Apples fordel. Samsung må punge ud med en bøde på over 1 milliard dollar. Stort set alle verdens nyhedsmedier har omtalt dommen, og vi prøver her at danne et overblik over, hvad de siger, og hvordan dommen kan påvirke industrien, både positivt og negativt.

Ifølge Samsung selv kommer den egentlige taber til at være forbrugere, som får færre muligheder og skal betale mere, når ét firma har monopol på ”en rektangel med runde kanter”. Det er dog set, at andre godt kan fremstille telefoner, som Apple ikke mener bryder deres designpatenter – som da de selv fremhævede Nokia Lumia og Sony Ericsson Xperia Arc. Det skal dog også nævnes at nogle af Apples patenter, som er blevet valideret i denne retssag, dækker over skærme, der går fra kant til kant på forsiden af en enhed og apps opstillet i gitter-formation.

Apple mener selvsagt noget lidt andet. Hos dem er der tak til juryen for at tage sig tid til at ”lytte til deres historie” og taknemlighed for, at det nu er slået fast, at det er ”forkert at stjæle”, som Apple udtaler. Ifølge dem handlede deres sagsanlæg ikke om patenter eller penge, men om de værdier Apple værdsætter – som innovation og orginalitet.

Hos Financial Times mener analytikere, at denne ”sejr” til Apple kan være en kort fornøjelse. På kort sigt har Apple en klar fordel, da de er mestre i design og nu også har fået bekræftet deres designpatenter. På længere sigt kan det dog vise sig, at Apple har skudt sig selv i foden. Som en analytiker siger, kommer Apples største trusler ikke fra de firmaer, der ”spiller Apples spil”, men fra dem, der ændrer spillet og hopper forbi Apple med banebrydende nye designs eller ideer – noget Apple nu har tvunget resten af industrien til at arbejde frem imod.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.