PNY Attaché USB stick til backup
Få en grundig guide til backup af alle dine uerstattelige filer.

Sådan tager du sikker PC-backup

12. jul 2012
- af Datatid

Backup er måske det vigtigste, du kan foretage dig foran PC-skærmen. Her får du de sikreste tips.

Hvad betyder egentlig backup i bund og grund?
En backup er nøjagtig, hvad det lyder som: Du giver din computer opbakning, så du har en redningsplanke i en nødsituation, hvor computeren holder helt op med at fungere.

Du skaber en præcis, digital kopi af dine filer og gemmer dem et andet sted end den oprindelige placering, så filerne kan genskabes, hvis der sker noget med originalerne.

Hvorfor skal jeg overhovedet tage backup?
Fordi dine billeder, videoer, musik og dokumenter betyder noget for dig. Hvis noget går galt, vil du takke dig selv højlydt, fordi du fik lavet en backup.

For at lave en metafor, så kan en tømrer have en ekstra savklinge med sig i værktøjskassen, hvis den monterede klinge skulle knække. Han vil være ret fortabt uden denne savklinge, hvis han skulle save et stykke træ ud. Men modsat dig kan håndværkeren besøge et byggecenter og få en ny savklinge, hvis han ikke har en reserve ved hånden.

Hvis du ikke har en backup af dine tidligere filer, og originalerne heller ikke kan skaffes, er dit held sluppet helt op.

Kan jeg kopiere til en anden mappe i min computer?
Nej, det er af flere grunde en meget dårlig idé.

Backuppen skal redde dig fra hardwarefejl. Hvis din computers lager går ned – og harddiske har en tendens til at bryde sammen, når du mindst venter det – mister du både originalen og kopien.

Ideen er at lægge kopien et helt andet sted, langt væk fra din computer.

Virksomheder udfører som regel backup om natten og gemmer data på et brandsikkert, fjernt sted, så de er garderede mod enhver form for hardwarefejl. Du behøver dog ikke gå så vidt.

Hvad hvis jeg har to drev i min computer?
Det duer ikke. Selv om din computer ser ud til at have to drev (C og D for eksempel), har du sandsynligvis ikke to fysiske hardwaredele, især ikke hvis du bruger en bærbar computer.

Du har i stedet en enkelt harddisk opdelt i partitioner. At smide backuppen på det andet drev er ikke nogen løsning, for en hardwarefejl vil lukke begge virtuelle drev ned. Din original og din backup vil være tabt.

 

Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.