HTC Legend

2. jun 2010
- af Mette Eklund Andersen - T3

En legende er født - androidmobilerne har fået en ny helt, og den hedder HTC Legend.

I efteråret 2009 kaldte vi HTC’s Hero for den bedste Androidmobil til dato. Nu er efterfølgeren HTC Legend kommet for at gøre den Google-drevne helt rangen stridig, og lad det være sagt med det samme – en ny helt er kommet til byen.

Velkendt design
Det er tydeligt, at HTC Legend er skabt med Hero i tankerne. Den har samme formfaktor med den lille fremtrædende hage, der skilte vandende hos Hero, men kroppen har alligevel fået en overhaling.

Hvis dine tanker falder på en MacBook Pro, når du ser Legend, så er du ikke den eneste, der har fået tanken. Legend er – som MacBooken – skabt af et enkelt stykke aluminium med en sort ramme om skærmen samt på ryggens top og bund, og det får den til at se endnu mere stilig ud end sin forgænger og oser langt væk af kvalitet.

En anden fornyelse er udskiftningen af Heros trackball i bunden med en optisk trackpad. Ud over at mobilen ser mere stilig ud, synes denne anmelder, at det var nemmere at bruge, og denne løsning skulle også være mere slidstærk i længden.

Derudover er skærmen nu AMOLED i stedet for LCD, hvilket gør skærmen ultraskarp og lækker at se på.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Apple iPad mini Wi-Fi - 16 GB - Sort og skifer

Samme gode funktionaliteter som i den store iPad, men i en mindre og mere handy størrelse.