Acer Aspire AS8951G Ethos

Acer Aspire 8951G

2. jan 2012
- af Carsten Sørensen - Alt om DATA

Bærbare er efterhånden ofte små mobile smarte enheder. Denne monstrøse Acer Aspire AS8951G Ethos er i stedet til dem, der vil erstatte den stationære med en bærbar.

Acer Ethos fås i forskellige varianter. Der er forskelle på hardware og pris, men de grundlæggende kvaliteter er dog at finde i alle modeller. Der er tale om en stor, og der menes stor, bærbar – vægten ligger på 3,80 kg. Og dimensionerne er heller ikke at kimse ad med 440×295×39,4 mm (B×D×H).

Til gengæld byder Aspire AS8951G Ethos på intet mindre end en 18,4" led-skærm. Det gør denne bærbar til et virkelig seriøst alternativ til en stationær computer.

Trådløs multifunktions-touchpad
Størrelsen og prisen gør, at det må kunne forventes, at der gemmer sig en del mere end blot fysisk storhed bag denne bærbare computer.

Det gør der så sandelig også! Den mest specielle overraskelse, Acer Ethos gemmer over, er den indbyggede touchpad.

Alle bærbare har da touchpad, jovist, men kan de skifte mellem forskellige funktionstyper, som touchpads kan udføre, og kan touchpad fjernes fra den bærbare? Det kan touchpad i Acer Ethos.

Det er nemlig en touchpad, der fungerer dels som et multitouch-touchpad. Dels fungerer den via skift på selve touch-pad’en som en media-controller, der blandt andet arbejder tæt sammen med Acers Clear-Fi-mediasoftware.

Som sagt kan touchpad’en fjernes og betjenes på afstand. Det er en sjov gimmick og virker rimelig i trådløs tilstand, men ikke helt så optimal som i monteret tilstand. I forbindelse med Clear-Fi skal det siges, at lyden er af ret god kvalitet med en vis vægt bag, af en bærbar at være.

 

Andre producenter
Produkt fokus

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Fed bærbar computer med USB 3.0, HDMI-udgang samt touchskærm monteret på et smart hængselbeslag, som kan vippes til forskellige positioner.