SX910 er armeret med den efterhånden gode gamle SandForce SF-2281 controller ligesom størstedelen af de eksisterende SSD'er på det danske marked. ADATA forsøger dog at skille sig ud på flere punkter.
De har først og fremmest øget kapaciteten med 7% sammenlignet med de fleste eksisterende SandForce-baserede SSD'er. Derudover har de udviklet en ny og forbedret firmware, som efter sigende udnytter NAND flash-komponenternes maksimale potentiale.
Læs også:
Seagate vil ind på SSD markedet
ADATA lover desuden maksimale tilfældige 4k læse- og skrive-operationer på henholdsvis 50.000 og 85.000 IOPS, mens de sekventielle læse- og skrive-hastigheder kan komme helt op på 550 og 530 MB/sek.
SX910 skiller sig dog mest åbenlyst ud fra mængden, ved at producenten sælger SSD'erne med en 5-årig garanti.
De har eftersigende gennemtestet Flash-chipsene for både at sikre sig en forbedret stabilitet og performance.