Alienware M18x

Alienware M18x - monstermaskine til 40.000 kr.

29. jun 2011
- af Mads D. E. Jensen - Laptopworld.dk

Alienware M18x er i sandhed et monster af en computer. En bærbar stationær om man vel. Maskinen har noget af det bedste hardware penge kan købe og har et design, der brøler af power.

Vi har fået snitterne i et eksemplar af Alienware M18x fra Dell til test, som kan regnes for en af de stærkeste bærbare computere på markedet pt.

Ikke alene præsterer M18x utroligt gode resultater, men har ligeledes et meget iøjnefaldende design, som nok skal tiltale de fleste gamere.

Blandt hardwaren har vi fra Intel en Core i7 Extreme 2920M processor på 2,5 GHz og med 8 MB L3 cache.

Fra ATi har vi to styks Radeon HD 6970 M grafikkort kørende med hjælp af CrossFireX teknologi. Hvert kort har 2 GB GDDR5 RAM.

Selvfølgelig er der også lige 16 GB DDR3 RAM i samt en SSD harddisk på 256 GB – alt sammen baseret på Sandy Bridge arkitekturen.

Dog vil prisen nok skræmme de fleste væk, da den nærmer sig 40.000,- danske kroner, men vi tør alligevel godt smugkigge lidt på, hvad man går glip af...


Konfiguration

Målgruppe
Multimedie & gamer

Processor
Intel Core i7 Extreme 2920M – 2.50 GHz - 8 MB L3 cache (OC op til 4.0 GHz)

Chipset
Mobile Intel HM67 Express Chipset (Sandy Bridge)

RAM
16 GB (4 x 4 GB) DDR3 PC3-10700 – 677 MHz – Samsung M471B5273CH0-CH9

Grafikkort
2 x AMD Radeon HD 6970M – 2 GB GDDR5 RAM (DX11 support) – CrossFireX™
Intel HD Graphics 3000

Harddisk
Samsung SSD PM810 – 2.5” – 256 GB

Skærm
18.4 tommers WLED LCD skærm – 1920 x 1080 Full HD

Optisk Drev
Blu-Ray ROM Combo (Blu-ray read only, DVD, CD read and write)

Batteri
12-cellet litium-ion-batteri med høj kapacitet (97 W/t)

Netværk
Integreret 10/100/1000 Mbps Gigabit Ethernet-netværkskort
Intel Advanced-N 6200 a/g/n 2x2 MIMO-teknologi
Bluetooth 3.0

Tilslutningsmuligheder
* 1x RJ-45 Gigabit Ethernet IPv6
* 2x SuperSpeed USB 3.0-porte
* 2x Hi-Speed USB 2.0-port
* 1x eSATA 3 Gb/s + USB 2.0-kombiport (med PowerShare-teknologi)
* 1x Mini-Display Port
* 1x HDMI 1.4-lydudgang og -videoudgang
* 1x HDMI 1.3-lydindgang og -videoindgang
* 1x VGA-port
* 1x 9-i-1-mediekortlæser
* 2x lydudgang med porte på 1/8"
* 1x optisk S/PDIF-kombiudgang/analog linjeudgang til hovedtelefoner (digital 7.1-lydudgang via S/PDIF)
* 1x linjeindgang til mikrofon med port på 1/8" (kan omarbejdes til analog 5.1-lydudgang)
* 1x Kensington lås

Operativ system
Microsoft Windows 7 Home Premium (64-bit)

Dimensioner
Startvægt:    5410 g
Dybde:    32,2 mm
Højde:    ~5,4 mm
Bredde:    43,6 mm

Pris
Omkring 39.450,- DKK
www.dell.com/Alienware

Konstruktion & Design

Alienware M18x

Førstehåndsindtrykket
Alienware M18x er udført i bedste gamer stil, med et design der især er præget af et futuristisk look. Alienhoveder er til at finde som start knap og som logo, men dog ikke noget overdrevet, som man ellers kunne frygte.

Kabinettet er udført i plast og aluminium, hvor overfladen er blevet anodiseret, hvilket betyder, at metallet har et beskyttende oxidlag for at gøre det mere modstandsdygtigt over for kemisk nedbrydning.

Computeren fås både i et sort- og i et mørkerødt kabinet, som man kan vælge under bestilling.

Der er masser af fine finesser som f.eks. tastaturets meget iøjnefaldende bogstavsoptrækning for at gå i detaljer, højtalernes lidt anderledes formtype og fremtræden og generelt kabinettets lidt kantede karisma.

Computerens fysiske størrelse er selvfølgelig noget større, end hvad man er vant til, da skærmen er på hele 18,4 tommer. Hertil kommer der en vægt på over 5 kilo alene i startvægt, og så er computeren også ca. 5 centimeter høj, når den er lukket. Mobilitet - nej, men stabilitet og robusthed – ja!

 

Andre producenter
Produkt fokus

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Acer Aspire R7-571-53334G50ass

Fed bærbar computer med USB 3.0, HDMI-udgang samt touchskærm monteret på et smart hængselbeslag, som kan vippes til forskellige positioner.