Harddisk

  • Sammenlign

Harddisk info

Om harddiske

Valget af en ny harddisk afhænger af, om du har brug for en intern, ekstern, flytbar eller hot-swap harddisk.

Hvilken type harddisk skal du have?

En intern harddisk er dit valg, hvis du skal udskifte eller opdatere harddisken i din computer.

En ekstern harddisk kan bruges som billig opbevaringsplads af dine filer.

En flytbar harddisk bruges mest i server sammenhæng og er designet til at kunne flyttes uden brug af værktøj.

En hot-swap harddisk har den særlige egenskab, at den gør det muligt at udskifte harddisken, mens computeren eller systemet stadig kører.

Hvor stor kapacitet skal din harddisk have?

Ved ethvert valg af harddisk er det vigtigste valg nok angående kapaciteten.

Prisen vil følge med mængden af plads, så det er vigtigt at overveje, hvor meget du har brug for.

Omvendt er det ærgerligt at løbe tør for plads, så vær sikker på, at du vælger en harddisk med nok opbevaringsplads til dine behov.

Ekstern harddisk

Har du brug for en ekstern harddisk, skal du overveje, hvilke tilslutningsmuligheder du har brug for.

De fleste eksterne harddiske har USB-tilslutning, mens andre også er udstyret med WiFi, FireWire, Thunderbolt eller andre tilslutninger.

Intern harddisk

Har du en intern harddisk i kikkerten, er der andre overvejelser du kan gøre dig.

Med en harddisk test kan du være helt sikker på, hvor hurtig en harddisk er, men spindel-hastigheden afgør i princippet, hvor hurtigt man kan få adgang til data fra harddisken.

Det mest almindelige er 5400 eller 7200 RPM - der findes også harddiske med spindel-hastigheder på 15.000 RPM, men de er beregnet til professionelle miljøer.

Søgetiden i gennemsnit kan dog fortælle dig om, hvor hurtig harddisken er, så en harddisk test er ikke altid nødvendig.

Tjek størrelsen på den interne harddisk

Når du skal vælge intern harddisk, er størrelsen også vigtig, da der er flere standarder på området - langt de fleste er dog enten på 2.5 tommer eller 3.5 tommer.

Derfor bør du altid sikre dig, at den interne harddisk, du vælger, passer i din computer.

HDD, SSD eller hybrid-disk?

Samtidig kan du overveje, om du vil have en almindelig harddisk med roterende skiver, eller om du hellere vil have en hurtig SSD uden bevægelige dele eller måske en hybrid-disk, der består af både en normal harddisk og et SSD-drev, så du både får hurtigheden og den store kapacitet.

Et HDD drev er det traditionelle drev, der har meget plads til en lav pris.

SSD er et nyere alternativ baseret på flash hukommelse ligesom i et USB stick, og de er en del hurtigere end en harddisk med HDD.

Til gengæld har en harddisk med SSD ikke lige så meget plads.

En hybrid-disk forsøger at kombinere et SSD og HDD drevs kvaliteter i et drev.

-->