100" multi-touch skærm

edbpriser.dk 11-08-41807 15:13

Med udgivelsen af Windows 7 har der været meget snak om muligheden for multi-touch funktioner. Det skyldes ikke mindst Microsofts eget Surface bord, som har været katalysator for de mere kundeorienterede multi-touch applikationer.

Nu har en ny spiller så meldt sig på banen i form af Ideum, som er et relativt ukendt firma, men det ændrer sig måske snart.

Fremstillet til museumsbrug
De har udviklet et 100" stort multi-touch bord til Space Chase Gallery, som skal være en del af udstillingen. Bordet understøtter mere end 50 samtidige berøringspunkter, hvilket gør det muligt for rigtig mange museumsgæster at komme til på samme tid.

Dette specielle bord gør det muligt for museets gæster at se billeder og objekter i forskelligt lys - gamma stråler, røntgen, infrarødt m.fl. - ved at trække det de gerne vil se henover bordet med fingeren. De mange berøngspunkter gør det muligt for flere personer at bruge bordet samtidig.

Kan programmeres med Flash
Softwaren er baseret på Adobes Flash og Ideums eget GestureWorks program. Ifølge Ideum er det gjort meget let for Flash-udviklere at skabe deres egne programmer til bordet.

Ideums bord har en af de størst producerede multi-touch skærme. Det er dog "kun" de 86", som er berøringsfølsomme, men det er stadig en imponerende størrelse. Opløsningen er 2304x800 i et 16:5 format.

I første omgang er bordet naturligt nok henvendt til museer og forretningslivet, men teknologien og ikke mindst softwareunderstøttelsen kan jo snildt bruges på konsumentmarkedet.

Kilde: HotHardWare.com