3D printer laver is

edbpriser.dk 13-08-46511 04:20

Ja ja, de kan printe huse, kunstige lemmer til mennesker og reservedele til NASA's rumfartøjer, men først nu er 3D printerens ypperste formål opdaget.

Tre MIT studerende har nemlig taget en Cuisinart softice-maskine og sat den sammen med et printhoved og en dyse, der fryser is-printet ned med flydende nitrogen, fortæller TechCrunch.

3D is-printeren er dermed i stand til at lave nogle meget fine desserter i sjove former, som forhåbentlig også smager godt.

Læs også: Nu kommer der 3D hologrammer i mobiltelefonen

Resultatet er endnu ikke helt overbevisende - som du kan se herunder i videoen - men det skal jo nok komme med lidt videreudvikling.

Formålet for de tre studerende har været at få børn interesseret i den fremadstormende teknologi, men det skal jo ikke forhindre os andre i at nyde godt af de teknologiske landvindinger.

Perfekt partner til 3D pandekage-printeren

Hvis du godt kan lide lidt tilbehør til din is, kan du jo passende supplere 3D is-printeren med PancakeBot, der kan lave pandekager i et hvilket som helst mønster - se den anden video herunder.

PancakeBot printer 3D pandekager
PancakeBot printer 3D pandekager i alle former, og du kan selv bygge den.

PancakeBot kan endda laves af LEGO og en Arduino microcontroller, og du kan finde instruktionerne lige her.

Læs også: En printer helt uden papirbakke

Hvis du er mere interesseret i en helt almindelig 3D printer, kan du finde et udvalg på EDBpriser her.