Årets mest populære børnefilm "Max Pinlig 2"

edbpriser.dk 04-10-2011 15:01

"Max Pinlig 2" modtog Svend-prisen (Danmarks største publikumspris) for Årets mest populære børnefilm, men det er både voksne og børn, der kan grine med, når holdet bag den populære serie og den første Max Pinlig film atter frembringer pinlige situationer i hobetal og genkendelige følelser, der går direkte i lattermusklerne.

Max under pres
Max skal i 9. klasse efter sommerferien, og det er blevet tid til at søge praktikplads. Men han aner ikke, hvor han vil søge hen og ved i det hele taget ikke ret meget om, hvad han egentlig vil med sit liv.

Kærligheden skaber også problemer, da Esther omtaler ham som sin kæreste, men ikke har lyst til at være sammen med ham.

Efter råd fra vennen Hassan beslutter Max sig for at søge praktik i en bank. Men det er absolut ikke en beslutning, mor har tænkt sig at bakke op om, og hun tvinger ham derfor mere eller mindre med på højskoleophold i Jylland.

Her kulminerer forholdet mellem mor og søn, især efter både Esther og Hassan dukker op, da de er bekymrede for Max. Hårdt presset på alle fronter tvinges Max til at få styr på sit liv!

Ekstramateriale:
På ekstramaterialet til filmen kan du komme med bag produktionen af "Max Pinlig 2" (varighed: 20 min).

Instruktør: Lotte Svendsen
Medvirkende: Samuel Heller-Seiffert, Mette Agnete Horn, Lars Bom, Faysal Mobahriz.