Acer Switch 7 [TEST]: Toptunet 2-i-1’er

Mette Eklund - 10-01-2019 15:33

En 2-i-1’er behøver ikke nødvendigvis at betyde kompromisser, når det gælder arbejdsevnerne. Faktisk tværtimod.

Switch 7 byder på den velkendte fleksibilitet i form af touchskærm og aftageligt tastatur, men er samtidig forsynet med kræfter af en sådan kaliber (en 8. generations Core i7 og væskekøling) og en skærm af en størrelse, der gør, at den mere eller mindre kan matche arbejdsoplevelsen i en almindelig bærbar computer.

Tasterne på det medfølgende tastatur er store og med god afstand imellem, dog har de ikke helt samme fasthed som i de bedste bærbare. Til gengæld medfølger der også en glimrende pen, så du kan skrive noter og tegne på skærmen.

Billedet står rigtig flot på den højopløste skærm, og det indbyggede grafikkort er med til at sikre en flydende oplevelse ved video og animationer. De indbyggede TrueHarmony-højttalere med Dolby Audio bidrager desuden med flot lyd for en tablet af dette format.

Bag skærmen er der fleksibelt stativ, så den nemt kan stilles op, når du vil skrive.


Læs mere...