AMD Phenom II X4 965 6 MB Black Edition

edbpriser.dk 24-09-2009 11:38

Processor kampen har ikke været mere intens lige nu end den i flere år. Siden Intel smed deres Core 2 Duo serie på markedet, har AMD været presset voldsomt, og da deres Phenom CPU’er ikke rigtigt kunne presse Intel, så det virkeligt sort ud for AMD.

I starten af 2009 kom AMD så med deres Phenom II kerne, og dette blev lidt af et vendepunkt for dem. Ikke alene kunne de nu give Intel kamp, men de fik også en fordel ved, at deres nye CPU’er både understøtter DDR2 og DDR3.

Dette gjorde, at forbrugeren ikke nødvendigvis skulle skifte både bundkort og RAM, når de købte ny CPU. Siden hen har AMD sendt rigtigt mange CPU’er på markedet baseret på Phenom II kernen.

Vi skal denne gang kigge på den hurtigste de pt. har i deres sortiment, nemlig Phenom II X4 965 Black Edition.