Android haler ind på iPhone

edbpriser.dk 28-02-42350 17:40

Efter flere dage med diskussioner om markedsandelene til henholdsvis iPhone og Android-baserede mobiltelefoner i USA lagde Google i sidste uge nogle oplysninger frem, som kan kaste lys over sagen.

I forbindelse med selskabets årlige generalforsamling fortalte Googles administrerende direktør, Eric Schmidt, at selskabets partnere leverer mindst 65.000 Android-baserede mobiltelefoner hver eneste dag, ifølge AFP.

I løbet af et genneimageclouditligt kvartal udgør dette 5,9 millioner mobiltelefoner globalt.

Dermed står det klart, at Android henter ind på Apples iPhone, men at der alligevel er et stykke endnu. Apple meddelte i april, at selskabet solgte 8,75 millioner iPhone-mobiler i første kvartal i år.

Det er unægtelig imponerende, når man tænker på, at Apple stort set kun sælger iPhone 3G og 3GS. Ifølge Scmidt benyttes Android af 34 forskellige modeller lige nu, som sælges i 49 lande tilsammen.

Hvor mange lande iPhone sælges i, ved vi ikke, men App Store var i november i fjor tilgængelig i 77 lande.

Salgstallene er vigtige for udviklerne
Salgstallene for de forskellige mobilplatforme har betydning for applikationsudviklerne, som ønsker at nå flest mulige kunder. Indtil nu har der ikke været nogen tvivl om, at det er iPhone, som har flest brugere, og samtidig har Google indtil videre ikke åbnet for betalte programmer i Android Market bortset fra i nogle enkelte lande.

- Vores strategi er meget forskellig fra alle andres. Vi giver vores kode ud på en gratis licens, hvilket er ganske revolutionerende. Vi forsøger at bygge et helt økosystem på åbenhed - altså det modsatte af alle andre, sagde Schmidt ifølge AFP.

Medstifteren Larry Page sagde videre, at selskabet vil finde ud af, hvordan de skal tjene penge på Android, efterhånden som produktet modnes. Schmidt mener, at Android med tilhørende tjenester vil blive enormt værdifuldt i løbet af de næste fem til ti år.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på digi.no