Android L sparer gevaldigt på batteriet

edbpriser.dk 02-03-46725 16:46

Android L ventes at blive præsenteret af Google om en 14 dages tid, og allerede omkring den 1. november skulle opdateringen begynde at rulle ud til Googles egne Nexus enheder og de fleste producenters flagskibsmodeller.

Læs også: 10 ting du skal vide om Android L

Og der ser ud til at være gode ting i vente med Android L, hvor L spås at komme til at stå for Lollipop efter seneste versions KitKat kælenavn.

36 procent bedre batteritid med Android L

Hvert år har Android udviklerne et fokus-område, som de koncentrerer sig om at forbedre betydeligt, fortæller Pocket-Lint, og i år har det været batteritiden.

Under fællesbetegnelsen Projekt Volta har Android udviklerne fået indbygget en række funktioner, som både gør det nemmere for brugeren og app-udviklerne at spare på batteri-forbruget.

Android L giver bedre batteritid
Android L giver bedre batteritid på din mobil og din tablet.

Den massive fokus på batteri-levetiden ser ud til at have båret frugt, idet en tidlig test har resulteret i 36 procent bedre batteritid med Android L i forhold til KitKat.

Læs også: Googles modul-mobil tillader hot-swapping

Testen blev udført på den samme enhed og med præcis de samme opgaver, så det tegner rigtig godt for Android folket, som står til at få noget længere frihed mellem de nødvendige ophold i en stikkontakt.