Anerkendt madmagasin bruger iPhone som kamera

edbpriser.dk 29-10-48099 04:16

Apple bryster sig gerne af, at kameraet i deres iPhones er verdens mest brugte kamera, og nu kan de også blære sig med, at mobiltelefonens kamera er godt nok til, at dets billeder kan bruges i trykte magasiner, hvor fotograferne ellers normalt benytter sig af nogle af markedets dyreste DSLR kameraer.

Læs også: Apple tester dobbelt-linse kamera til iPhone 7 Plus

Inspireret af de mange billeder af folks mad, som bliver postet dagligt på Instagram, gav madmagasinet Bon Appétit deres fotografer besked på, at alle billeder til marts nummeret skulle fotograferes med en iPhone.

Beskeden fik naturligvis en blandet modtagelse fra de forskellige fotografer, men de fandt hurtigt ud af, at det var meget befriende "bare" at skyde billederne med en iPhone dog i nogle tilfælde med ekstra linser og lidt udstyr som en tripod og en selfie-stick.

Chili Cheese Fries fra Bon Appétit
Chili Cheese Fries fra Bon Appétit.

Bon Appétit er ikke de første til at bruge iPhones kamera

Selvom det er helt normalt blandt netmedier at bruge kameraet i en smartphone til at tage billeder til deres artikler, er det en forholdsvis ny trend blandt de store trykte magasiner.

Men store publikationer som New York Magazine, Interview, Allure og O Magazine har alle brugt iPhones til at tage billeder til bladets artikler, og i flere tilfælde er billedet på forsiden også blevet taget med en iPhone.

Læs også: Tag flottere mobilbilleder på skiferien

Mulighederne for at styre elementer som lukketid, fokus og lys i billedet kommer stadigvæk slet ikke i nærheden af et avanceret DSLR kamera, men at trykte magasiner kan bruge fotografier fra en mobiltelefon viser noget om, hvor langt billedkvaliteten er kommet i moderne smartphones.

Find de bedste priser på gode kameramobiler her


Kilde: SlashGear