Anmelderne er enige: iPad Pro kan ikke erstatte din PC

edbpriser.dk 12-11-2015 14:01

Selvom Tim Cook gerne så det ske, er anmelderne ikke overbevist om, at iPad Pro bliver den nye afløser for computeren.

Læs også: Tim Cook: iPad Pro kan erstatte din PC

Efter at Apples 12,9 tommer store iPad Pro nu er blevet sat til salg, er anmeldelserne strømmet ud, og lige så enige de er om, at Apple har lavet en imponerende kraftfuld tablet, lige så enige er de om, at den ikke kan erstatte din computer.

Grunden er, at styresystemet iOS 9 ikke er bygget til at agere som en PC, og at langt de fleste applikationer heller ikke er optimeret til at udnytte den store skærm og de nye muligheder, der følger med multitasking og split-screen funktionerne.

Skærmen på iPad Pro med dens 2732 x 2048 px får til gengæld ros, og det er da også en højere opløsning end Apples egen 15 tommer MacBook Pro med Retina Display.

Læs også: Har Apple lavet den perfekte stylus?

Samtidig har flere anmeldere oplevet, at de lovede 10 timers batteritid fint bliver opfyldt og endda overgået, og tilbehøret Apple Pencil og Smart Keyboard får også mange roser med på vejen.

Styresystemet skal optimeres, før iPad Pro erstatter din PC

Til gengæld anbefaler anmelderne altså ikke, at du smider din computer ud og erstatter den med en iPad Pro endnu.

Herunder kan du læse uddrag fra anmeldelserne af iPad Pro fra forskellige medier.

Ars Technica - Andrew Cunningham
"Det er bedst at tænke på iPad Pro som en tidlig start, især for iOS 9. De forskellige multitasking funktioner er stadig helt nye, og der er masser af simple forbedringer at hente i fremtidige opdateringer af iOS 9 og frem til iOS 10."

"Mine største problemer med iPad Pro har at gøre med softwaren og ikke hardwaren, og det betyder, at de fleste af dem kan blive fikset over tid ud fra brugernes feedback. Det tog Microsoft tre forsøg, før de lykkedes med Surface Pro konceptet, og et par iOS opdateringer vil give iPad Pro mulighed for udvikle sig til en mere alsidig computer erstatning uden at opgive de ting, som folk godt kan lide ved styresystemet."

CNET - Scott Stein
"Jeg vil gerne have, at iPad æder Mac computeren på samme måde, som iPhone åd iPod."

"Den her iPad er allerede så stor som en Mac, men iOS styresystemet bliver nødt til at forandre sig med den."

"Jeg har brug for bedre at kunne forbinde til mine gamle filer og web værktøjer, for det er, hvad jeg har brug for som en professionel. Jeg vil have, at iPad Pro bliver lige så fleksibel som en computer er. iPad'en bliver nødt til at lukke det mellemrum."

Læs også: Ny 4 tommer iPhone tidligt til næste år

"iPad Pro føles som den øverste halvdel af en ny futuristisk superkraftfuld laptop - jeg vil gerne have den nederste halvdel også."

The Verge - Lauren Goode
"Men selv denne split-screen funktion er ikke nok til mange af de "laptop"-ting, jeg har brug for på daglig basis. Det er stadig et mobil-styresystem, vi har med at gøre."

iPad Pro split-screen mode

"Det er rart, at det i det mindste føles som noget, man har set før, modsat det fremmede hybrid OS, som Microsoft introducerede med de første Surfaces. Men jeg kan ikke manipulere mere end to app vinduer på en gang på iPad Pro."

"Jeg kan ikke navigere med en trackpad. Jeg kan ikke køre Final Cut Pro på iPad Pro. At skrive data ind i cellerne i Google Sheets app'en på iPad Pro er stadig besværligt. Og der er ikke nogen måde at give sin iPad til en anden og lade dem logge ind som gæst på en nem måde."

The Verge - Walt Mossberg
"Du kan lave meget mere med applikationerne til iPad, end du kan med det sølle udvalg af tablet/touch-optimerede apps, der er tilgængelige for Surface. Men fordi Apple ikke har lavet et rigtig godt keyboard, er iPad Pro ikke en fuldkommen erstatning for en god laptop som for eksempel MacBook Air - selv ikke for en tablet-fyr som mig."

"iPad Pro vil helt sikkert gøre en masse Apple brugere glade, især hvis de bruger den til grafik, men jeg kommer ikke til at købe en, og det anbefaler jeg heller ikke, at den almindelige bruger gør."

The Wall Street Journal - Joanna Stern
"iPad Pro virker klemt inde mellem de normale iPads og MacBook, men den vil blive din vigtigste computer i fremtiden. Efterhånden som vores phablets tvinger de mindre tablets på pension, vil de store tablets og deres tilbehør gøre det samme for vores traditionelle computere."

Apple iPad mini, Air og Pro

"Som det dog er lige nu, er det nok nemmest at tage et skridt tilbage og se iPad Pro som en... virkelig god, virkelig stor iPad."

Og så en enkelt anmelder, som er helt klar til at skifte sin Mac ud med iPad Pro:

MacStories - Federico Viticci
"iPad Pro er positioneret til at være en mere produktiv udgave af en iPad for dem, som gerne vil arbejde på den."

"Min anbefaling kunne ikke være mere klar: Hvis iOS er din primære computer platform, eller hvis du planlægger at gøre iPad Pro til din primære computer, så vil du have en iPad Pro."

"Dens kraftfulde hardware, multitasking funktionerne og udvidelige natur er enhver anden iPad overlegen."

"Jeg kan ikke forestille mig nogensinde at bruge en Mac som min primære computer igen."

Læs også: iPhone skal have en panik-knap


Kilde: MacRumors