Apple har brugt rekordstort beløb på udvikling

edbpriser.dk 30-12-46543 22:10

Det var store beløb, Apple topchef Tim Cook smed om sig med, da han præsenterede æble-fabrikkens regnskab for april-juni kvartalet i sidste uge.

Følg de seneste nyheder og rygter om iPhone 6 her - og bliv skrevet op til vores dedikerede iPhone 6 nyhedsbrev

En omsætning på 206 milliarder kroner, der genererede en indtægt på 42 milliarder kroner, fortæller om en stigning på henholdsvis 5 og 12 procent i forhold til samme periode sidste år.

Læs også: iPhone 6 bliver dyr, tynd og får lysende Apple logo på bagsiden

Men Apple har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene af den grund, og i regnskabet kunne man således se, at selskabet har brugt 8,8 milliarder kroner på udvikling (R&D - Research and Development).

Det svarer til 4,28 procent af Apples omsætning, og så meget har de aldrig brugt på udvikling i et enkelt kvartal.

Apples udgifter til udvikling i procent i forhold til omsætningen
Grafik: Statista.

Kun før frigivelsen af den første iPhone tilbage i 2006 brugte Apple mere end 4 procent af omsætningen på udvikling, så der bør være noget stort i vente.

Hvad brygger Apple på?

Om det så er de to større iPhone 6 modeller, som kommer med nye overraskende funktioner, eller det er det længe ventede iWatch, der bliver udviklet intenst på, kan der kun spås om.

Det kan også være et helt tredje produkt, da Tim Cook tidligere på året har ladet en bemærkning falde om, at Apple vil præsentere et helt nyt produkt for verdenen i år.

Læs også: Apple udskyder den største iPhone 6

19. september er fortsat den dag, Apple ventes at løfte sløret for efterårets nyheder fra tech-giganten.