Apple har sat sig på smartwatch markedet

edbpriser.dk 11-09-49076 03:16

Mens mange tech-journalister for tiden stiller spørgsmålet: "Har vi overhovedet brug for et smartwatch?", så lader det til, at i hvert fald Apple-brugerne har bestemt sig for, at det har de.

Apples Watch går nemlig som varmt brød, og Tim Cook udtalte da også "at efterspørgslen til jul var så stor, at vi slet ikke kunne nå at få produceret nok", da han præsenterede tallene for Apples seneste rekord-indtjenende kvartal.

Læs også: Test: Små skridt for Apples smarte ur - anmeldelse af Apple Watch Series 2

Tim Cook kom ikke med et præcist salgstal for Apple Watch, men analyseselskabet Canalys har kigget på tallene og analyseret sig frem til, at Apple solgte 6 millioner Apple Watches i det senest afsluttede kvartal.

Det betyder, at Apple i kvartalet satte sig på hele 80 procent af markedet for smartwatches, og med 11,9 millioner solgte enheder i hele 2016 lander Apple som den klart største leverandør i kategorien med en markedsandel på 49 procent.

Læs også: Test af Samsung Gear S3: Muligvis det bedste smartwatch på markedet

Herefter følger Fitbit og Samsung med henholdsvis 17 og 15 procent af markedet, mens de resterende producenter udgør de sidste 19 procent.


Kilde: The Verge