Apple lavpris plastik iPhone spottet

edbpriser.dk 10-02-45550 07:53

En gruppe ved navn China Labor Watch har netop frigivet en rapport om arbejdsforholdende på Pegatron fabrikkerne i Kina, skriver AllThingsD.

Og samtidig med at de kritiserer Pegatron for at overtræde både internationale love og Apples egne retningslinjer for deres arbejderes forhold, har China Labor Watch også lige givet de første håndfaste beviser på, at Apple er godt på vej med en billig udgave af deres iPhone.

Plastik iPhone beskrevet i rapport

Rapporten beskriver nemlig, hvordan der bliver arbejdet på en "mindre, billigere udgave af iPhone" og at dagens arbejde består af "at putte beskyttende film på iPhones plastik bagside for at forhindre ridser i forbindelse med samlingen af mobiltelefonen".

Apple har ikke selv annonceret, at der er en billigere udgave af deres iPhone på vej, selvom rygterne har svirret længe, men med frigivelsen af denne rapport kan vi altså konkludere, at Apple nu er klar til at konkurrere på markedet for billigere mobiltelefoner.

Læs også: Samsung spurter fra Apple