"Apple OLED TV" afbilledet i lækkede kinesiske fotos

Rasmus Larsen - Flatpanels.dk 24-08-2017 11:50

Der henvises til skærmen som ”Apple OLED TV” med et format på ”cirka 60 tommer”, beretter Macrumors.

Arbejder Apple på OLED-TV?
De fire fotos stammer fra Kina og kaldes på Weibo-siden, hvor de er delt, for ”Apple OLED TV spy photos”. To billeder viser en skærm, hvorpå der er optagelser af, hvad der ligner et Apple OLED-TV. De to andre lader til at være fotos fra testrum.

Alle fire billeder er slørede, men de viser alligevel tydeligt et Apple-logo på en lille boks på bagsiden – formentlig elektronikboksen til stik og processor. Rammen er beskrevet som "metal". En sådan boks findes også på nuværende OLED-TV, hvor den typisk fylder hele bredden.

Læs også: LG sprøjter yderligere 45,5 mia. kroner i OLED

Skærmens form gør det samtidig klart, at der er tale om OLED-teknologi. LCD-tv kan ikke blive så slanke.

 

Læs mere...