Apple stopper salget af deres Thunderbolt skærm

edbpriser.dk 13-08-48449 10:53

Produktionen af Apples højtopløste Thunderbolt Display, som Mac- og MacBook-brugere har nydt godt af til at arbejde på en stor skærm, er nu stoppet.

Læs også: Første PC skærm med USB C fra Philips

Det meddelte Apple i går uden at fortælle, om der er en afløser på vej for deres 27 tommer skærm.

Intet 5K Thunderbolt Display på vej

Det nuværende Thunderbolt Display har en opløsning på 2560 x 1440 px og er en LED-baggrundsbelyst LCD skærm, og der har været rygter fremme om, at Apple vil komme med afløser med en 5K opløsning på 5120 x 2880 px, men den var der altså intet officielt om i Apples meddelelse.

Tværtimod skrev de, at "der er flere gode alternative løsninger fra andre producenter tilgængelige for Mac-brugere", så et 5K Thunderbolt Display er vist ikke lige på trapperne.

Den nuværende Apple skærm vil være tilgængelig i butikkerne, så længe deres respektive lagre har den.

Læs også: 5K skærm til fagfolk

Du kan finde Apples Thunderbolt Display her

Kilde: PC World