Apple: Vi har kun modtaget 9 klager over en bøjet iPhone 6 Plus

edbpriser.dk 13-10-46705 00:06

"Bendgate" er miseren om den store 5,5 tommer iPhone 6 Plus blevet døbt, som er gået verden over de seneste par dage, med historien om, at Apples nye phablet bøjer, hvis man har den i baglommen.

Imidlertid fortæller Apple nu, at der ud af de mere end 10 millioner solgte iPhone 6 modeller kun er kommet 9 klager over en bøjet iPhone 6 Plus.

Læs også: iPhone 6 slår Apples salgsrekord

Om tallet passer, kan vi af gode grunde ikke vide, men Apple har som modsvar til Bendgate inviteret pressen indenfor i deres test-afdeling, hvor de udsætter mobilerne for alle mulige stresstests, der skal afprøve deres holdbarhed, og hvis du tjekker artiklen hos The Verge her, vil du nok være tilbøjelig til at tro dem på deres ord.

iPhone 6 Bend it like Beckham

iPhone 6 Plus er testet til at sidde på

En af testene i Apples laboratorie er netop at simulere et scenario, hvor brugeren sætter sig på en hård overflade med sin iPhone 6 i baglommen, og det har mobilen altså klaret glimrende.

Faktisk fortæller Apples tekniske leder Dan Riccio, at iPhone 6 mobilerne er de mest gennemtestede af alle firmaets iPhones, fordi de hele tiden Finder på nye tests til at tjekke mobilernes hårdførhed.

Læs også: Pas på! iPhone 6 kan ikke tåle at blive tabt

Mere end 15.000 tests er de nye større iPhone 6 modeller blevet udsat for, inden de kom i handlen, så de 9 bøjede tilfælde af iPhone 6 Plus må nok skyldes fejl i produktionen.

Men alle mobiltelefoner kan bøjes, hvis de udsættes for nok kraft, pointerer Dan Riccio.

Falsk iPhone 6 reklame