Apple Watch kommer til april

edbpriser.dk 27-02-47045 21:30

"I starten af 2015" var den løse deadline, som Apple gav, da selskabet præsenterede deres første nye produkt siden lanceringen af iPad tilbage i 2010.

I går fortalte Apple CEO, Tim Cook, så en række analytikere, at Apple Watch kommer til salg i april, hvilket er lige efter planen, ifølge Cook.

Læs også: Batteritiden på Apple Watch bliver ikke imponerende

Det skriver Wall Street Journal, som også kan bekræfte, at den billigste udgave af Apple Watch kommer til at koste $349 eller lige omkring 2.800 danske kroner.

Apple Watch kommer dog i en del udgaver - heriblandt et i guld - men hvad de mere eksklusive versioner kommer til at koste, fortalte Cook ikke noget om.

Apple Watch i 3 udgaver

Uanset prisen venter Apple og Tim Cook dog at lange et stort antal eksemplarer over disken, da de har mange kunder, som vil have et.

Spørgsmålet er så, om Apple kan redefinere smartwatch-kategorien, ligesom de gjorde det for mobiltelefoner med deres iPhone og tablets med iPad, og skabe endnu en kæmpe succes.

Læs også: Prøv Apple Watch i dag

2.800 kroner er godt nok en høj startpris for en gadget, som indtil nu ikke har været livsnødvendig, men hvis historien har lært os én ting, så er det, at vi ikke skal undervurdere Apples evne for innovation samt deres evne for at sælge produkter til deres fans.