Archos ArcBook er en billig Android bærbar

edbpriser.dk 16-08-46333 13:46

Kun $170 eller cirka 1.360 kroner er alt, hvad Archos vil forlange for deres kommende ArcBook, og selvom det ikke er en high end bærbar, du får til den pris, så er det alligevel 10,1 tommer bærbar med multitouch skærm, som nok skal kunne håndtere den installerede Android 4.2 Jelly Bean.

De øvrige specifikationer er ikke hentet fra øverste hylde hos hardware producenterne, da du må nøjes med en Dual-Core RK3168 Cortez A9 processor på 1,2 GHz, 1 GB RAM, en USB 2.0 port og et 8.000 mAh batteri, der dog kan give op til 8 timers brugstid på Archos ArcBook.

Læs også: Samsung GALAXY mobil med indbygget projektor

Den interne flash-hukommelse er kun på 8 GB, men dertil skal ligges 15 GB online lagerplads hos Google Drive, som man får med i købet.

Skærmopløsningen er også en del under de bedste på markedet, da Archos ArcBook kun har 1024 x 600 pixels at gøre godt med.

Archos ArcBook Android bærbar

Office Suite 6 installeret på Archos ArcBook

Til gengæld kommer den billige Android bærbare med Office Suite 6 installeret, som gør det muligt at arbejde med Word-, Excel-, PowerPoint- og PDF-filer.

Læs også: Ny Android platform til wearables

Herudover er der naturligvis også fuld adgang til alle Android applikationerne i Google Play Store, så hvis Android styresystemet på en bærbar med fuldt QWERTY tastatur tiltaler dig, kan vi vist godt konkludere, at du trods alt får en ganske habil maskine for pengene.


Via: Übergizmo