ASUS lancerer bundkort med USB 3.1 i denne måned

edbpriser.dk 13-02-2015 09:53

Det er nyhedsmediet DigiTimes, som fra kilder hos ASUS' leverandører har oplysninger om, at ASUS vil være klar med de første bundkort udstyret med USB 3.1 i slutningen af februar i år.

Læs også: SSD bliver billigere i 2015

Og det er til trods for, at instansen USB-IF (USB Implementers Forum) ikke har færdiggjort arbejdet med at specificere de præcise standarder for USB 3.1.

Men det stopper tilsyneladende ikke ASUS, som ifølge kilderne er så godt som klar med deres nye bundkort.

USB 3.1 er dobbelt så hurtigt som USB 3.0

Hvor USB 3.0 har overførselshastigheder på op til 5 Gbit/s, vil USB 3.1 være dobbelt så hurtig med 10 Gbit/s.

Det er dog lidt af en risiko, ASUS har tænkt sig at løbe ved at sætte et eller flere bundkort med USB 3.1 til salg, inden den endelige standard ligger fast.

Læs også: G-Sync på vej til din bærbare

Fra ASUS' store konkurrent Gigabyte forlyder det, at de vil vente til juni med at sende nye bundkort ud, da de vil vente på USB-IF certifikationen.